Gladsaxe Privatskole 

                           Skolen for dit barn

image

Opslagstavlen

  • ikon
    Kære alle.

    Vi starter ugen med at have besøg både mandag og tirsdag af Odense Skolefoto , som gennem et par år har stået for den årlige skolefotografering, hvor børnene bliver knipset både individuelt (med tilladelse fra forældre) og som klasse. Jf. beskeder fra Helle H. om tidspunkter for de forskellige klasser.

    Mandag tager 0. kl. en tur i bibliografen i Bagsværd, og tirsdag får 6. kl. besøg på skolen af en bibliotekar fra Gladsaxe Bibliotek, hvor klassen vil blive orienteret om nyheder fra biblioteket. Vi har som skole mange muligheder for at benytte bibliotekets mange tilbud til kommunens skoler - både hos os selv på GP, men også på Hovedbiblioteket, som har rigtig mange gode tilbud til vores elever.

    Velkommen hjem til de vante omgivelser på GP til 9. kl. Vi glæder os til at høre om jeres oplevelser i London - og indskolingen glæder sig til at komme til legepatrulje igen.

    Mandag afholdes det sidste forældremøde i denne omgang. Det har været en fornøjelse og informativt at deltage i møderne og høre, hvad der rører sig i klasserne.

    Mange hilsner Merete.
    Merete Fredlev den 16-09-2018